Vi er glade for, at du har lyst til at blive en del af Roskilde Ældre Motions fællesskab. Se nedenfor, hvordan du bliver medlem.
Hvis du har brug for yderligere vejledning, kan du ringe til RÆM på servicetelefonen 21 54 48 77.
For at blive medlem i RÆM skal du:
Du bliver meldt ind i Roskilde Ældre Motion af en holdleder for én af vores aktiviteter, og du har mulighed for at prøve aktiviteten et par gange, inden du bliver meldt ind.
Indbetalingskort til kontingentet modtager du efter 2-3 uger
Hvad ønsker du at gå til?
Du finder oversigten over aktiviteter i topmenuen på forsiden under Program, som skifter mellem sommer og vinter afhængig af sæsonen.
Derefter kontakter du holdlederen af det hold/den aktivitet, som du ønsker at deltage på. Du kan kontakte holdlederen telefonisk, sende en sms eller e-mail – eller du kan blot møde op på det ønskede hold.
En del af holdene er fuldt bookede, og der kan være venteliste, men lederen, du kontakter, vil hjælpe med information og evt. forslag til et andet hold.
Når du er blevet medlem af RÆM, får du adgang til alle aktiviteter. Det koster 600 kr. om året – og giver mange muligheder for motion sommer og vinter.
Du betaler kontingent for indeværende kalenderår, altså fra det tidspunkt du bliver meldt ind og frem til den 31. december, uanset hvornår i løbet af året, du bliver indmeldt.
Dog, hvis du melder dig ind efter 1. november skal du ikke betale kontingent for resten af året – og du vil først blive opkrævet kontingent for det efterfølgende år.
Opkrævninger udsendes fra RÆM medio januar.
Enkelte aktiviteter* har et ekstra gebyr, som opkræves sammen med kontingentet i forbindelse med indmeldelse og herefter løbende i forbindelse med årskontingentet i januar. Ekstra gebyr opkræves ikke efter 1. august i indeværende år, men opkræves sammen med årskontingentet i januar.
Kontingentet i RÆM er 600,00 kr. og giver dig adgang til alle de forskellige aktiviteter, du ønsker at deltage i – både sommer og vinter.
* Det fremgår under beskrivelsen af de enkelte aktiviteter, om der er et ekstra gebyr
Det er en stor hjælp for RÆM, og det sparer os mange penge, hvis du efter den første opkrævning tilmelder dig automatisk PBS betaling fra din bankkonto.
Udmeldelse fra hold skal ske direkte til aktivitetslederen.
Ønsker du ikke mere at være medlem af RÆM, beder vi dig framelde dig hos alle aktivitetsledere, hvor du er tilmeldt.
© 2024 Roskilde Ældre Motion – Designet af Aveo web&marketing